Mange Jubilarer i 2012

Allan Simonsen

Sangkoret ”ARION”, Hjørring har afholdt sin årlige sammenkomst kaldet ”Torskegildet”. Det er en traditionsrig fest, der er blevet afholdt hvert år siden korets stiftelse i 1898, og ved den lejlighed markeres alle mærkedage som har været i koret i årets løb. Man vælger også årets sangerbror. Det er en sanger der i det forløbne år har gjort en særlig indsats for koret. Valget faldt i år på Allan Simonsen, der fik overrakt korets vandrepokal for sin indsats. -

Men derudover havde koret også hele 4 jubilæer at fejre.
Verner Christensen, Tårs havde 25 års jubilæum og fik overrakt korets jubilæumsnål.
Jørgen Chr. Larsen, Skallerup og Karl Erik Jakobsen, Hjørring havde begge 40 års jubilæum. De er begge mangeårige bestyrelsesmedlemmer, og for deres store arbejde for koret, blev begge udnævnt til Æresmedlemmer, og formanden Per M. Lyng overrakte dem en gave og et diplom som bevis derpå.
Også korets dirigent Kjeld Silberbauer Andersen kunne fejre 40 års jubilæum. Han kom til koret, da han studerede på Hjørring Seminarium. Da han senere blev ansat som musiklærer på Muldbjergskolen Hjørring, fortsatte han med ”ARION”, og har i alle årene været en aktiv del af korlivet i Hjørring. Han fik overrakt korets gave som tak for de mange år.

    Verner Christensen, Kjeld S. Andersen, Per M. Lyng, Jørgen Chr. Larsen, Karl Erik Jakobsen

Nyeste kommentarer

20.02 | 21:01

Hej! Har en tik som kommer att väl på om ett par veckor, undrar om ni har ...

17.02 | 12:34

Karsten Du er er på det forkerte Arion. Prøv arion-koret.dk. Du beh...

27.12 | 10:11

Hej. Hvor og hvornår kan man købe biletter til jeres jubilæumskoncer...

26.11 | 19:17

ARION holder julekoncert.. Så er der julekoncert igen på kunstmuseet i hj...