"ARION"s CD er nu udgivet.

Per / torsdag, marts 26, 2009
Hurra!

Så blev vi færdige med det store projekt, det har været, at få lavet vores CD
med arbejdersange:

"FLYV HØJT VOR SANG"

Vores CD kan købes i:

"Plade Huset"
Østergade 46
9800 Hjørring
Tlf. 98 90 24 66

eller du kan bestille den på korets e-mail adresse:

per.lyng@has.dk

og få den tilsendt portofrit.

Pris pr. stk. 99,95 kr.


Hør et nummer fra vores CD: Fremad Kammerater


Vi er selv tilfredse med resultatet, og vi har hørt fra dem der har hørt den, at resultatet er OK.

Koret synger i Dieselhouse

Den officielle release af CD'en var i Dieselhouse/København i februar 2009, hvor den for første gang blev præsenteret for et større publikum. Koret var engageret til at synge arbejdersange ved DR-radiostudievært Kjeld Koplev's 70 års fødselsdag, og det benyttede vi til at sige:

"Her er den"

og CD'en fik en meget flot modtagelse.

Koret med dangens fødselar Kjeld Koplev



Skriv en kommentar
meget interessant, tak
(Anonymous Anonym / onsdag, 09 december, 2009)  

Dyrt at udgive "CD"

Per / søndag, januar 04, 2009
(Avisfoto)

For at skaffe penge til udgivelsen af CD'en med arbejdersange har "ARION" måtte gribe til mange forskellige muligheder.

Først og fremmest har vi som sædvanlig passet "VUC" skolen under fodboldturneringen "DANA CUP", og så har vi omdelt "Aktivitetskalenderen for Hjørring Kommune", vi har lavet "ARION"s julelotteri og ikke mindst har vi fået et godt samarbejde med Hjørring Handelsstandsforening om at synge julesange i Hjørring's handelsgader og "gået" Julemand" i METROPOL".
Vi har også søgt om sponsorater, og vi kan glæde os over at det begynder at give resultat.

Indtil videre har Spar Nord Fonden, Hjørring Kommune og FOA meldt sig med bidrag.

Vi håber at mange følger efter.




Skriv en kommentar

"ARION" udgiver CD med arbejdersange

Per / søndag, januar 04, 2009
Hør et nummer fra vores CD: Fremad Kammerater

Titlen på CD'en bliver "Flyv højt vor sang", og det er den rigtige "Internationale" omskrevet af A. C. Meyer til en festkantate til den 2. Internationale kongres i København 1910.


Der er flere grunde til at Sangkoret ”ARION” har valgt at udgive denne CD med arbejdersange:

  • ”Arbejderpartiets Sangforening” blev stiftet 1898. I 1907 blev navnet ændret til det mere mundrette ”Sangkoret ARION”, og vi kan derfor i år fejre vores 110 års jubilæum.

  • Sangkoret ”ARION” blev den 25. januar 2007 inviteret af Nationalmuseet til at synge gamle og nye arbejdersange ved åbningen af ”Industrikulturens År” i Dieselhouse/København.

  • Det er meget lidt, der findes af arbejdersange indspillet, på den traditionelle måde med flerstemmig mandskorsang.

  • Korets repertoire er i dag meget bredt, men da vi har arbejdersangene indstuderet i øjeblikket, har vi besluttet, at udgive denne CD, der dokumenterer den del af dansk kultur.

Sangene strækker sig fra Oskar Hansen til Scharnberg, og alle korarrangementer er lavet af korets dirigent Kjeld Silberbauer Andersen, så de passer til stemmerne i vores kor.

CD’en er indspillet ”Live” på ”Sysseltinget i Hjørring i november/december 2008. Vi vil gerne takke alle, der har bidraget, til at dette projekt er lykkedes.


Vi håber, at du/I har ligeså stor fornøjelse af at høre den, som vi har haft med at indsynge den.
Rigtig god fornøjelse.

Realese af CD'en finder sted i København, den 7. februar 2009 i "Dieselhouse" til radiovært Kjeld Koplev's 70 års fødselsdag. Han har ønsket at "ARION" skullle synge "arbejdersange" til hans fødselsdag, og det har vi synes var en fin lejlighed til at lade være dagen hvor vi laver release på vores CD.


Formand
Per M. Lyng

Skriv en kommentar
god start
(Anonymous Anonym / onsdag, 09 december, 2009)  

Sangkoret Arion, Hjørring.